« KRIGENS KUNST »
Det « amerikanske parti »
inden for EU’s institutioner
af Manlio Dinucci
“Rusland kan ikke
længere betragtes som en strategisk partner, og EU må være klar til at pålægge
yderligere sanktioner, hvis det fortsætter med at overtræde international lov”
– dette er resolutionen godkendt af Europa Parlamentet 12. marts med 402
stemmer for, 163 imod og 89 afholdt sig fra at stemme [1]. Resolutionen
præsenteret af den lettiske parlamentariker Sandra Kalniete afviser frem for
alt legitimiteten af præsidentvalget i Rusland, idet hun betegner det som
”ikke-demokratisk” og derfor præsenterer præsident Putin som en usurpator.
Hun beskylder
Rusland ikke kun for “overtrædelse af Ukraines og Georgiens territoriale
integritet”, men også for ”interventionen i Syrien og indblanding i lande som
Libyen” og i Europa for ”indblanding beregnet til at influere valgene og øge
spændinger”. Hun beskylder Rusland for ”overtrædelse af våben kontrol aftalen”
og kobler det sammen med, at Rusland skulle være ansvarlig for at have begravet
INF Traktaten. Desuden beskylder hun Rusland for ”væsentlige overtrædelser af
menneskerettighederne i Rusland, inklusiv tortur og henrettelser uden domme” og
”mord begået af russiske efterretningsagenter ved hjælp af kemiske våben på
europæisk jord”.
Efter disse og
andre beskyldninger erklærede Europa Parlamentet, at Nord Stream 2 –
gasledningen udviklet til at fordoble forsyningen af russisk gas til Tyskland
gennem Østersøen – ”øger europæisk afhængighed af russisk gas, truer det
europæiske indre marked og dets strategiske interesser […] og må derfor
stoppes”.
Europa
Parlamentets resolution er en trofast gentagelse, ikke kun i dens indhold, men
selv i dens ordlyd, af de beskyldninger, som USA og NATO retter mod Rusland,
og, endnu vigtigere, den gentager bevidstløst deres krav om at blokere Nord
Stream 2 – målet i Washingtons strategi, der sigter på at reducere forsyningen
af russisk energi til EU, så det bliver erstattet af forsyninger, der kommer
fra USA eller i det mindste fra amerikanske selskaber. I samme kontekst blev
visse kommunikationer sendt af Europa Kommissionen til de af dens medlemmer,
inklusiv Italien, der havde til hensigt at tilslutte sig den Nye Silkevej (the
New Silk Road), som er på kinesisk initiativ. Kommissionen hævder, at Kina er
en partner, men også en økonomisk konkurrent og, hvad der af størst vigtighed,
”en systemisk rival, der fremmer alternative regeringsformer”, med andre ord
alternative regeringsmodeller, som indtil videre har været domineret af
vestlige magter.
Kommissionen
advarer om, at frem for alt er det nødvendigt at ”beskytte de kritiske digitale
infrastrukturer imod potentielt alvorlige trusler mod sikkerheden”, som udgøres
af 5G netværket leveret af kinesiske selskaber som Huawei og forbudt af USA. Europa
Kommissionen gentager trofast den amerikanske advarsel over for dens allierede.
Den øverste allierede kommandør i Europa, den amerikanske general Scaparrotti,
specificerede, at disse 5G ultra hurtige mobilnetværk vil spille en større og
større rolle i NATO’s krigsskabende kapaciteter – derfor vil ingen ”amatører”
få tilladelse af de allierede.
Alt dette
bekræfter den indflydelse, der er bragt ind af det “amerikanske parti”, en
magtfuld tværgående lejr, der orienterer EU’s politik henimod overensstemmelse
med USA’s og NATO’s strategiske retningslinjer.
Ved at skabe et
falsk billede af et farligt Rusland og Kina, forbereder EU den offentlige
mening til at acceptere det, som USA nu forbereder til ”forsvaret” af Europa.
USA – erklærede en Pentagon talsmand på CNN – gør sig klar til at teste
landbaserede ballistiske missiler (forbudt ifølge INF Traktaten, som blev
begravet af Washington), dvs. nye Euromissiler, som endnu engang vil gøre
Europa til base og samtidig til målet i en atomkrig.
[1] « Resolution du Parlement europeen du 12mars 2019 sur l’etat des relations politiques entre l’Union europeenne and laRussie » (Europa Parlamentets Resolution af 12. marts 2019 om tilstanden af de
politiske relationer mellem EU og Rusland) (2018/2158(INI)),
il manifesto,
12. marts 2019.
Oversættelse:
Margit
INVITATION TIL DEN
INTERNATIONALE KONGRES
INTERNATIONALE KONGRES
No comments:
Post a Comment
Note: Only a member of this blog may post a comment.