« KRIGSKUNST »
Rand Corp: hvordan Rusland ødelægges
af Manlio Dinucci
Tving modstanderen til at ekspandere uovervejet for at få ham ud af balance
og ødelæg ham så. Dette er ikke en beskrivelse til et judo hold, men en plan
mod Rusland udarbejdet af Rand Corporation, den mest indflydelsesrige tænketank i USA. Med en stab på tusinder
af eksperter præsenterer Rand sig selv som verdens mest pålidelige kilde af
efterretnings- og politiske analyser til USA’s og deres allieredes ledere.
Rand Corp roser sig af at have bidraget til udarbejdelsen af en langsigtet
strategi, som gør det muligt for USA at vinde den Kolde Krig ved at tvinge
Sovjetunionen til at bruge dets egne økonomiske ressourcer til den strategiske
konfrontation. Det er denne model, som var inspirationen til den nye plan, At få Rusland til at forpligte sig over evne
og at destabilisere det, udgivet af Rand [1]. Ifølge deres analytikere vedbliver Rusland at være en
stærk modstander for USA inden for visse fundamentale sektorer. For at håndtere
denne modstander vil USA og deres allierede være nødt til at forfølge en fælles
langsigtet strategi, som udnytter Ruslands svage punkter. Således analyserer
Rand de forskellige midler, hvormed de kan få Rusland ud af balance og angiver
for hvert sandsynlighederne for succes, fordelene, omkostningerne og USA’s
risici.
Rand analytikere vurderer, at Ruslands største svage punkt er dets økonomi
grundet dets store afhængighed af olie- og gaseksport. Indkomsten fra disse
eksporter kan reduceres ved at øge sanktioner og udvide USA’s energieksport.
Målet er at forpligte Europa til at formindske dets import af russisk naturgas
og erstatte den med flydende naturgas transporteret over sø fra andre lande.
En anden måde at destabilisere Ruslands økonomi på lang sigt på er ved at
opmuntre til emigration af kvalificeret personel, især unge russere med en høj
uddannelse. Inden for ideologiske sektorer og informationssektorer ville det
være nødvendigt at opmuntre til indre uenighed og samtidig at underminere
Ruslands image udadtil ved at ekskludere det fra internationale fora og
boykotte de internationale sportsbegivenheder, som Rusland organiserer.
Inden for den geopolitiske sektor ville oprustning i Ukraine gøre det
muligt for USA at udnytte det centrale punkt i Ruslands sårbarhed udadtil, men
det ville de være nødt til nøje at beregne for at kunne holde Rusland under
pres uden uforvarende at komme i en større konflikt, som det ville vinde.
Inden for den militære sektor kunne USA nyde store fordele med lave
omkostninger og risici ved at øge antallet af landbaserede tropper fra NATO
lande, der arbejder ud fra en anti-russisk indstilling. USA kan nyde store
sandsynligheder for succes og store fordele med moderate risici især ved
hovedsageligt at investere i strategiske jagerfly og langtrækkende
angrebsmissiler rettet mod Rusland.
At forlade INF traktaten og at opstille nye mellemdistance atommissiler i
Europa rettet mod Rusland ville give store sandsynligheder for succes, men
ville også give store risici. Ved at afveje hver mulighed for at opnå den
ønskede effekt – konkluderer Rand analytikerne – ville Rusland ende med at
betale den højeste pris i en konfrontation, men USA ville også være nødt til at
investere kæmpestore ressourcer, som derfor ikke længere ville være til
rådighed for andre mål. Dette er også et forvarsel om en kommende større
stigning i USA/NATO militære udgifter på bekostning af sociale budgetter.
Dette er den fremtid, som er planlagt for os af Rand Corporation, Deep
State’s mest indflydelsesrige tænketank
– med andre ord den reelle magts underjordiske center, som ligger i hænderne på
økonomiske, finansielle og militære oligarker – som bestemmer ikke kun USA’s
strategiske valg, men hele den vestlige verdens.
”Valgmulighederne”, som er udstukket i planen, er i virkeligheden ikke
andet end variationer af den samme krigsstrategi, hvori prisen for ofre og
risici betales af os alle.
Kilde: Il manifesto, 21. Mai 2019
[1] Overextending and Unbalancing Russia. Assessing the Impact of Cost-Imposing Options, by James Dobbins, Raphael S. Cohen, Nathan Chandler, Bryan Frederick, Edward Geist, Paul DeLuca, Forrest E. Morgan, Howard J. Shatz, Brent Williams, Rand Corporation, May 2019.
Oversættelse : MV
DECLARATION OF FLORENCE
DANSK DEUTSCH ENGLISH ESPAÑOL FRANÇAIS ITALIANO NEDERLANDS
PORTUGUÊS ROMÎNA SLOVENSKÝ SVENSKA TÜRKÇE РУССКИЙ СРПСКИ
PORTUGUÊS ROMÎNA SLOVENSKÝ SVENSKA TÜRKÇE РУССКИЙ СРПСКИ
No comments:
Post a Comment
Note: Only a member of this blog may post a comment.