NATO
bag det tyrkiske angreb i Syrien
af
Manlio Dinucci
Flere
medlemmer af NATO græder for tiden krokodilletårer over kurdernes forfærdelige
skæbne og camouflerer således det faktum, at de faktisk havde givet grønt lys
til "Operation Fredskilde" på forhånd. For at fjerne enhver tvivl
rejste Alliancens generalsekretær, Jens Stoltenberg, selv til Ankara, tre dage
efter kampene var begyndt for at erklære NATO's støtte til Tyrkiet.
Voltaire
Network | Rom (Italien) | 15. oktober 2019
Jens
Stoltenberg, Recep Tayyip Erdoğan og Mevlüt Çavuşoğlu, 11. oktober 2019,
i det
Hvide Palads i Ankara.
Tyskland, Frankrig,
Italien og visse andre lande, der som medlemmer af EU fordømmer Tyrkiet for
dets angreb i Syrien, er sammen med Tyrkiet medlemmer af NATO, som, da angrebet
allerede var indledt, erklærede dens støtte til Ankara. Alliancens
generalsekretær Jens Stoltenberg gjorde denne støtte officiel under et møde den
11. oktober i Tyrkiet med præsident Erdoğan og udenrigsminister Çavuşoğlu [1].
"Tyrkiet ligger på
frontlinien i denne ekstremt ustabile region - ingen andre allierede har lidt
flere terrorangreb end Tyrkiet, intet andet land er mere udsat for volden og
uroen fra Mellemøsten", sagde Stoltenberg og anerkendte herved, at Tyrkiet
har "legitime bekymringer over dets egen sikkerhed". Efter
diplomatisk at have foreslået "moderat handling", sagde Stoltenberg,
at Tyrkiet er en "magtfuld NATO allieret, vigtig for vores kollektive
forsvar" og at Alliancen er "stærkt optaget af forsvaret af dens
sikkerhed". Til dette formål har NATO forøget dens luft- og flådetilstedeværelse
i Tyrkiet og har investeret mere end 5 milliarder i baser og militær
infrastruktur. Derudover har den installeret et vigtigt kommandocenter (ikke
nævnt af Stoltenberg) - LandCom - som har ansvaret for koordinering af
allierede landstyrker.
Stoltenberg understregede
vigtigheden af "missilforsvarssystemer", anvendt af NATO for at
"beskytte Tyrkiets grænser mod syd", som skal leveres i rotation af
de allierede. I den forbindelse takkede udenrigsminister Çavuşoğlu specielt
Italien. Jo, siden 2016 har Italien anvendt "luftforsvarssystemet"
Samp-T, co-produceret med Frankrig, i Tyrkiets sydøstlige provins
Kahramanmaras.
En Samp-T enhed består af
et kommando- og kontrolkøretøj og seks våbenleveringskøretøjer udstyret med
otte missiler. Udstationeret i grænseregionen tæt på Syrien er de i stand til
at nedskyde ethvert fly i Syriens luftrum. Deres funktion er derfor alt andet
end defensiv. I juli drøftede det italienske parlament og senat, på baggrund af
beslutninger taget af de fælles udenrigskommissioner, udvidelsen af italienske
missilers tilstedeværelse i Tyrkiet indtil 31. december.
Foruden dette afslørede
Stoltenberg, at møder for tiden holdes mellem Italien og Frankrig,
co-producenter af Samp-T missilsystemet, som Tyrkiet håber at købe. Så på
grundlag af et dekret annonceret af udenrigsminister Di Maio om blokering af
våbeneksport til Tyrkiet, må Italien straks fjerne Samp-T missilsystemet fra
tyrkisk territorium og indvillige i ikke at sælge til Tyrkiet.
Således fortsætter det
tragiske politiske teater, og syrisk blod fortsætter med at flyde. De personer,
der i dag hævder at være rystet over de nye massakrer og kræver blokering af
våbeneksport til Tyrkiet, er de samme personer, som kiggede den anden vej, da
New York Times selv offentliggjorde en detaljeret undersøgelse af CIA netværket
[2],
hvorigennem store mængder af våben til den hemmelige krig i Syrien ankom til Tyrkiet,
og Kroatien [3]. Efter
at have ødelagt den jugoslaviske føderation og Libyen, forsøgte NATO den samme
taktik i Syrien. Angrebsstyrken bestod af en væbnet horde af islamistiske grupper
(betegnet af Washington indtil for nylig som 'terrorister') fra Afghanistan,
Bosnien, Tjekkiet, Libyen og andre lande. De samledes i de tyrkiske provinser
Adana og Hatay, regioner, der grænser op til Syrien, hvor CIA har åbnet centre
til militær træning. Kommandocentret for disse operationer befandt sig ombord
på NATO skibe i Alexandrettas havn.
Alle disse informationer
er glemt, og Tyrkiet præsenteres af NATO's generalsekretær som den allierede,
"der er mest udsat for volden og uroen fra Mellemøsten".
Manlio Dinucci
[1] « Déclaration de Jens
Stoltenberg préparant l’opération « Source de paix » (Jens Stoltenbergs
erklæring som forberedelse til operation "Fredskilde") », af Jens
Stoltenberg, Réseau Voltaire, 11. oktober 2019.
[2]
« Arms
Airlift to Syria Rebels Expands, With Aid From C.I.A. » (Våbenluftbro til syriske oprørere udvides, med
hjælp fra CIA), af C. J. Chivers og Eric Schmitt, The New York Times, 14.
marts 2013.
[3] “Ponte aereo Cia per
armare i «ribelli»” (CIA luftbro til bevæbning af
"oprørere"), af Manlio Dinucci, Il Manifesto (Italien) , Rete
Voltaire, 29. marts 2013.
Oversættelse:
MV
Il Manifesto (Italy)
FIRENZE
DEKLARATIONEN
FOR EN NATO EXIT INTERNATIONAL FRONT
FOR EN NATO EXIT INTERNATIONAL FRONT
DANSK DEUTSCH ENGLISH ESPAÑOL FRANÇAIS ITALIANO NEDERLANDS
PORTUGUÊS ROMÎNA SLOVENSKÝ SVENSKA TÜRKÇE РУССКИЙ
PORTUGUÊS ROMÎNA SLOVENSKÝ SVENSKA TÜRKÇE РУССКИЙ
Manlio Dinucci
Geograf
og geopolitisk videnskabsmand. Hans seneste bøger er Laboratorio di geografia, Zanichelli 2014 ; Diario di viaggio, Zanichelli 2017 ; L’arte della guerra / Annali della
strategia Usa/Nato 1990-2016, Zambon 2016, Guerra Nucleare. Il Giorno Prima 2017; Diario di guerra Asterios Editores 2018;InternationalPris for Geostrategisk
Analyse, der
blev tildelt den 7. juni 2019 af Mexico's journalister, A.C.
No comments:
Post a Comment
Note: Only a member of this blog may post a comment.