DANSK -- Manlio Dinucci -- KRIGSKUNST 4. november – se Napoli og dø

KRIGSKUNST

4. november – se Napoli og dø

af Manlio Dinucci

DEUTSCH ENGLISH ESPAÑOL FRANÇAIS  ITALIANO NEDERLANDS PORTUGUÊS  ROMÎNA TÜRKÇE

Det var Napoli, ikke Rom, som var centrum for national enhed og væbnede styrkers dag den 4. november [1], hvor 5 bataljoner paraderede på Lungomare Caracciolo.

Men det vigtigste punkt i denne begivenhed var området reserveret til udstillingen af de deltagende militærenheder, som i fem dage bød hovedsageligt unge mennesker og børn velkommen på Piazza del Plebiscito. Besøgende kunne gå ombord i en bombejager, flyve helikopter i en flysimulator, beundre en Predator drone, se en tank indefra, følge et træningsforløb med militære instruktører og derefter gå ned på havnen for at se et amfibiekrigsskib og fregatter af FREMM-klassen. Det var en kæmpe "Krigsmesse", sat i stand af en eneste grund - rekruttering.

70 % af de unge mennesker, som ønsker at melde sig, lever i Mezzogiorno regionen, især i Campania og på Sicilien, hvor ungdomsarbejdsløsheden er på 53,6 % sammenlignet med et europæisk gennemsnit på 15,2 %. Den eneste organisation, der tilbyder dem et "stabilt" job, er hæren.

Men efter udvælgelsen viste antallet af rekrutterede at være lavere end hvad der betragtedes nødvendigt. De væbnede styrker har brug for mere personel, fordi de for tiden er engageret i 35 operationer i 22 lande fra Østeuropa til Balkan, fra Afrika til Mellemøsten og Asien. Det er "fredsmissioner" i alle områder, hvor NATO under amerikansk kommando og med Italiens aktive deltagelse har udløst krige, som har tilintetgjort hele stater og destabiliseret hele regioner.

Opretholdelsen af de væbnede styrker og det nødvendige krigsmateriel - så som de italienske F-35'ere opstillet af NATO på Island og vist på RAI 4. november - koster årligt omtrent 25 milliarder euro på statsbudgettet. I 2018 gik det italienske militærbudget fra 13. til 11. pladsen i verden, men USA og NATO presser på for en yderligere forøgelse frem for alt på grund af optrapningen mod Rusland.

I juni 'frigav' Conte-regeringen 7,2 milliarder euro, som skulle indgå i militærbudgettet. I oktober under et møde mellem premierministeren og NATO's generalsekretær bekræftede Conte II-regeringen dens forpligtelse til at øge militærbudgettet med omtrent 7 milliarder euro fra 2020 (La Stampa, 11. oktober 2019). Således går Italien fra et militærbudget på ca. 70 millioner euro pr. dag til ca. 87 millioner euro pr. dag. Det er offentlige penge, der går fra fundamentale produktionsinvesteringer, specielt i regioner som Campania, som arbejder på at reducere arbejdsløsheden begyndende med ungdomsarbejdsløsheden.

"Investeringerne" i Napoli er helt anderledes. Byen har fået en voksende rolle som hovedkvarter for nogle af USA's og NATO's vigtigste kommandocentre.

Hovedkvarteret for den amerikanske kommando over flådestyrkerne i Europa er placeret i Napoli-Capodichino, under en amerikansk admirals kommando, som også har kommandoen over de amerikanske flådestyrker for Afrika og de allierede forenede styrker (JFC Napoli) med hovedkvarter i Lago Patria (Napoli). Hvert andet år overtager JFC Napoli kommandoen over NATO's reaktionsstyrke, en forenet styrke til militære operationer inden for den allierede øverste kommandørs "ansvarszone" i Europa, som altid er en amerikansk general, og "uden for denne zone".

Siden 2017 har hovedkvarteret i Lago Patria huset NATO's center for strategisk ledelse for Syden, et efterretningscenter - med andre ord spionage - koncentreret om Mellemøsten og Afrika.

Den 6. Flåde hører ind under kommandoen i Napoli med base i Gaeta, som - ifølge den amerikanske viceadmiral Lisa Franchetti - opererer "fra Nordpolen til Sydpolen".

Dette er således Napolis rolle inden for NATO's rammer, defineret af præsident Mattarella i beskeden af 4. november som en "alliance, som vi frit har valgt at bidrage til, til opretholdelse af fred i international sammenhæng, til beskyttelse af de svage og de undertrykte og som støtte for menneskerettigheder".

il manifesto, 10.November 2019      

[1] Den 4. november er national enhed og væbnede styrkers dag, en mindedag oprettet i 1919 under den italienske våbenhvile i første verdenskrig (1915-18 i Italien). Forfatterens note.

Oversættelse: MV

http://www.natoexit.it/en/home-en/
http://www.natoexit.it/

FIRENZE DEKLARATIONEN
FOR EN NATO EXIT INTERNATIONAL FRONT

DANSK DEUTSCH ENGLISH ESPAÑOL  FRANÇAIS ITALIANO  NEDERLANDS
PORTUGUÊS ROMÎNA SLOVENSKÝ SVENSKA TÜRKÇE РУССКИЙ

Manlio Dinucci

Geograf og geopolitisk videnskabsmand. Hans seneste bøger er Laboratorio di geografia, Zanichelli 2014 ; Diario di viaggio, Zanichelli 2017 ; L’arte della guerra / Annali della strategia Usa/Nato 1990-2016, Zambon 2016, Guerra Nucleare. Il Giorno Prima 2017; Diario di guerra Asterios Editores 2018;InternationalPris for Geostrategisk Analyse, der blev tildelt den 7. juni 2019 af Mexico's journalister, A.C.

DANSK -- Manlio Dinucci -- “KRIGSKUNST” -- “Kaliffen”, en CIA blockbuster mellem fiktion og virkelighed

“KRIGSKUNST”

“Kaliffen”, en CIA blockbuster mellem fiktion og virkelighed

af Manlio Dinucci

ENGLISH FARSI FRANÇAIS  ITALIANO  NEDERLANDS  PORTUGUÊS  ROMÎNA 

SPANISH TÜRKÇE 

"Det var som at se en film", sagde præsident Trump efter at have været vidne til elimineringen af Abu Bakr al-Baghdadi, Kaliffen, Daesh leder, transmitteret i det Hvide Hus' Situationsrum. Det var det sted, hvor præsident Obama i 2011 var vidne til elimineringen af den dengang nummer et fjende, Osama Bin Laden, leder af Al Qaeda.

Den samme iscenesættelse: den amerikanske efterretningstjeneste havde for længe siden lokaliseret fjenden; han blev ikke taget til fange, men elimineret: Bin Laden blev dræbt, al-Baghdadi begik selvmord eller blev "selvmyrdet"; liget forsvandt: Bin Ladens lig blev begravet til søs, al Baghdadis jordiske rester, som splintredes af hans selvmordsbælte, blev også spredt i havet.

Det samme selskab, som producerede filmen: Efterretningsvæsnet, som består af 17 føderale organisationer. Udover CIA er der DIA (Forsvarets Efterretningstjeneste), men hver sektor af de væbnede styrker, og også udenrigsministeriet og ministeriet for indenlandsk sikkerhed (DHS), har deres egen efterretningstjeneste.

Til militære aktioner bruger efterretningsvæsnet Special Styrke Kommandoen, der er indsat i mindst 75 lande, hvis officielle mission, udover den "direkte aktion til eliminering eller tilfangetagelse af fjender", omfatter den "ikke-konventionelle krig ledet af eksterne styrker, trænet og organiseret af Kommandoen".

Det er præcis det, der skete i Syrien i 2011, det samme år, hvor amerikanske og NATO krige tilintetgjorde Libyen. Dette er bevist af dokumenterede beviser, som allerede er blevet offentliggjort. For eksempel:

  I marts 2013 offentliggjorde New York Times en detaljeret oversigt over CIA netværket, hvor våbenstrømme til islamistiske militante, trænet af den amerikanske Special Styrke Kommando, ankommer til Tyrkiet og Jordan finansieret af Saudi Arabien og andre monarkier i Golfen [1].

  I maj 2013, en måned efter Daesh blev dannet, mødtes al-Baghdadi med en delegation fra det amerikanske senat i Syrien ledet af John McCain, som afsløret i fotografisk dokumentation [2].

  I maj 2015 afslørede Judicial Watch et dokument af general Michael Flynn dateret 12. august 2012, hvori det blev fastslået, at der var "mulighed for at etablere et salafist fyrstendømme i det østlige Syrien, og det er præcist, hvad de vestlige lande, Golfstaterne og Tyrkiet, som støtter oppositionen, ønsker" [3].

  I juli 2016 afslørede Wikileaks en 2012 e-mail fra udenrigsminister Hillary Clinton, hvori hun skrev, at på baggrund af forholdet mellem Iran og Syrien "ville afsættelsen af Assad være en stor fordel for Israel, idet det ville mindske dets frygt for at miste atommonopolet" [4].

Det forklarer, hvorfor Daesh styrker uforstyrret kan rykke frem i åbent terræn med lange kolonner af bevæbnede køretøjer, selvom USA og dets allierede indleder den militære kampagne mod Daesh i 2014.

Den russiske militære intervention i 2015 til støtte for Damaskus styrkerne vender konfliktens skæbne. Moskvas strategiske mål er at forhindre ødelæggelsen af den syriske stat, hvilket ville skabe kaos som i Libyen, hvilket kan udnyttes af USA og NATO til at angribe Iran og omringe Rusland.

USA, fordrevet, fortsætter med at spille kortet for Syriens opdeling ved at støtte kurdere, der kæmper for uafhængighed, og svigter dem så for ikke at miste Tyrkiet, NATO's forpost i den region.

På denne baggrund er det let at forstå, hvorfor al-Baghdadi, ligesom Bin Laden (tidligere amerikansk allieret mod Rusland i den afghanske krig, derefter i Bosnien-Herzegovina), ikke kunne tages til fange til offentlig retsforfølgelse, men fysisk måtte forsvinde for at få beviser på hans virkelige rolle i den amerikanske strategi til at forsvinde. Det er grunden til, at Trump elskede filmen så meget og det endte godt.

             

[1] « Arms Airlift to Syria Rebels Expands, With Aid From C.I.A. », par C. J. Chivers and Eric Schmitt, The New York Times, March 14, 2013. “Billions of dollars’ worth of arms against Syria”, by Thierry Meyssan, Translation Pete Kimberley, Voltaire Network, 18 July 2017.

[2] “John McCain, Conductor of the "Arab Spring" and the Caliph”, by Thierry Meyssan, Voltaire Network, 18 August 2014. “John McCain admitted he is regular contact with Islamic State”, Voltaire Network, 20 November 2014.

[3] Report of the Military Intelligence Agency to the various departments of the Obama administration on jihadists in Syria, August 12, 2012.

[4] « New Iran and Syria », Hillary Clinton, December 31, 2012, Wikileaks.

il manifesto, 29. oktober 2019

Oversættelse: MV

FIRENZE DEKLARATIONEN
FOR EN NATO EXIT INTERNATIONAL FRONT

DANSK DEUTSCH ENGLISH ESPAÑOL  FRANÇAIS ITALIANO  NEDERLANDS
PORTUGUÊS ROMÎNA SLOVENSKÝ SVENSKA TÜRKÇE РУССКИЙ

Manlio Dinucci

Geograf og geopolitisk videnskabsmand. Hans seneste bøger er Laboratorio di geografia, Zanichelli 2014 ; Diario di viaggio, Zanichelli 2017 ; L’arte della guerra / Annali della strategia Usa/Nato 1990-2016, Zambon 2016, Guerra Nucleare. Il Giorno Prima 2017; Diario di guerra Asterios Editores 2018;InternationalPris for Geostrategisk Analyse, der blev tildelt den 7. juni 2019 af Mexico's journalister, A.C.

DANSK -- Manlio Dinucci -- « Krigskunst » -- F-35 kampflyene var en del af Pompeos hemmelige dagsorden i Rom

« Krigskunst »

F-35 kampflyene var en del af Pompeos hemmelige dagsorden i Rom

af Manlio Dinucci

ESPAÑOL ENGLISH FRANÇAIS ITALIANO PORTUGUÊS ROMÎNA TÜRKÇE

F-35 stealth jagerflyet er ikke blot usynlig for radarer, men også for politik - der er ingen spor af det overhovedet i pressemeddelelser fra udenrigsminister Mike Pompeos møder i Rom. Corriere della Sera afslører imidlertid, at Pompeo bad Italien om at betale restancerne på de jagerfly, der allerede var erhvervet og om at få gang i ordrerne for yderligere køb, og han fik fra premierminister Giuseppe Conte forsikring om, at "vi vil være loyale over for vores aftaler".

Til dato har Italien købt fjorten F-35 jagerfly fra det amerikanske Lockheed Martin, hvoraf 13 allerede er leveret og er "fuldt finansieret". Dette blev specificeret for senatet 3. juni af den daværende forsvarsministeren Elisabetta Trenta (Femstjernebevægelsen), som annoncerede yderligere køb, som ville bringe det totale antal fly op på 28 i løbet af 2022.

Italien har givet tilsagn om køb af 90 F-35'ere til et estimeret beløb af ca. 14 milliarder euro.

Til denne udgift må tilføjes den løbende opdatering af jagerflyenes software (alle operationelle programmer), hvilket Lockheed Martin har eneretten til. Hvis man kun medregner programmerne til jagerflyene, som allerede er købt indtil nu, skal Italien bruge omkring en halv milliard euro.

Italien er ikke kun køber, men også producent af F-35'erne som partner på anden niveau. Selskabet Leonardo (tidligere Finmeccanica) - den største italienske militærindustri, hvoraf økonomi- og finansministeriet er hovedaktionær med en andel på ca. 30% - står for montering og tests af F-35'erne, som er bestemt for Italien og Holland, på Faco di Cameri anlægget (Piedmont).

Leonardo producerer også komplette vinger til flyene, som er blevet samlet i USA, idet de bruger materialer produceret på fabrikker i Foggia (Puglia), Nola (Campania) og Venegono (Lombardiet). Den amerikanske regering har udvalgt fabrikken i Cameri til at være det europæiske regionale center for vedligeholdelse og opdatering af fuselagen.

Jobs på Faco fabrikken tæller omkring tusind mand, hvoraf mange er usikre, totalt omkring en sjettedel af de budgetterede. Omkostningen ved opførelse af fabrikkerne og købet af kampflyene ligger langt over summen nævnt i kontrakterne stipuleret af italienske selskaber til produktion af F-35'erne, og vi må ikke glemme, at mens profitten næsten udelukkende går til private selskabers pengekister, tages pengene fra det offentlige budget, hvilket får det italienske militærbudget op på 70 millioner euro pr. dag.

Udenrigsminister Mike Pompeo understregede på møderne med præsident Mattarella og premierminister Conte nødvendigheden for Italien og andre europæiske lande af at "øge deres investeringer til NATO's fælles forsvarsprogram". Uden tvivl kom denne anmodning på fortrolige møder fra Pompeo ikke på en diplomatisk måde, men snarere som en ordre. Mens udenrigsministeriet smigrer Italien for at have "budt mere end 30.000 mand stort militært personel og Pentagon ansatte velkommen på fem store baser og mere end halvtreds mindre installationer", ville Mike Pompeo på fortrolige møder uden tvivl have anmodet om installationen af andre militærbaser i Italien (måske i bytte for nogle amerikanske toldlettelser på italiensk parmesan). Der var uden tvivl på Pompeos hemmelige dagsorden også forberedelsen til den kommende ankomst til Italien af de nye amerikanske B61-12 atombomber, som skal erstatte de nuværende B-61 bomber.

Nye atombomber designet specielt til F-35A jagerbomberne, inklusiv seks, der tilhører det italienske luftvåben, blev godkendt i oktober af NATO til at være fuldt operationelle.

Mike Pompeo tog sig ikke kun af materielle sager, som F-35'eren og parmesan, i Rom. På et symposium i Vatikanet 1. oktober holdt han en "prædiken" om Menneskelig værdighed og tro i frie samfund [1]: han udtalte, at "USA ankom lidt senere end Sankt Peter, men siden vi har været her, har vi altid beskyttet religiøs frihed" og med det "menneskelig værdighed". Han beskyldte Kina, Cuba, Iran og Syrien for at undertrykke den frihed. Disse ord blev udtalt foran et stort kors af en hellig mand, som, da han blev leder af CIA, erklærede over for Kongressen, at han agtede at overveje "genindførelsen af waterboarding (en nær-død drukningsteknik) og andre hårde forhørsmetoder, med andre ord tortur.

il manifesto, 8. oktober 2019

Oversættelse: MV

FIRENZE DEKLARATIONEN
FOR EN NATO EXIT INTERNATIONAL FRONT

DANSK DEUTSCH ENGLISH ESPAÑOL  FRANÇAIS ITALIANO  NEDERLANDS
PORTUGUÊS ROMÎNA SLOVENSKÝ SVENSKA TÜRKÇE РУССКИЙ

Manlio Dinucci

Geograf og geopolitisk videnskabsmand. Hans seneste bøger er Laboratorio di geografia, Zanichelli 2014 ; Diario di viaggio, Zanichelli 2017 ; L’arte della guerra / Annali della strategia Usa/Nato 1990-2016, Zambon 2016, Guerra Nucleare. Il Giorno Prima 2017; Diario di guerra Asterios Editores 2018;InternationalPris for Geostrategisk Analyse, der blev tildelt den 7. juni 2019 af Mexico's journalister, A.C.

DANSK -- Manlio Dinucci -- “Krigskunst” -- Erdogan vil have Bomben

“Krigskunst”

Erdogan vil have Bomben

af Manlio Dinucci

DEUTSCH ENGLISH FARSI FRANÇAIS  ΕΛΛΗΝΙΚΆ ITALIANO NEDERLANDS PORTUGUÊS ROMÎNA TÜRKÇE 

”Nogle lande har atommissiler, men Vesten insisterer på, at vi ikke kan have dem. Det er uacceptabelt”. Denne udtalelse fra præsident Erdogan afslører, at krisen går videre end det, som begyndte med den tyrkiske offensiv i Syrien. I Tyrkiet under den Kolde Krig opstillede USA atomvåben rettet mod Sovjetunionen. I 1962 i aftalerne med USSR til løsning af den cubanske missilkrise lovede præsident Kennedy at fjerne disse våben fra Tyrkiet, men det blev ikke gjort.

Efter afslutningen af den Kolde Krig forblev ca. 50 amerikanske B61 atombomber (de samme, som er opstillet i Italien på Aviano og Ghedi baserne), hovedsageligt rettet mod Rusland, i Tyrkiet på Incirlik luftbasen. På denne måde overtræder både USA og Tyrkiet Ikke-sprednings traktaten. Inden for NATO's rammer trænes tyrkiske piloter (som de italienske piloter på Ghedi basen) til angreb med B61 atombomber under amerikansk kommando. Snart vil B61 atombomberne, også i Tyrkiet (så vel som det vil ske i Italien og andre europæiske lande), gennem Pentagon blive erstattet af de nye B61-12 atombomber, også hovedsageligt rettet mod Rusland.

Imidlertid har USA som følge af det tyrkiske køb af russiske S-400 luftværnsmissiler trukket Tyrkiet ud af F-35 programmet, som er den vigtigste transportør af B61-12. Tyrkiet skulle have købt 100 F-35 fly, som det var co-producent af. "F-35'eren - udtalte en talsmand fra det Hvide Hus - kan ikke sameksistere med S-400 luftværnssystemet, som kan bruges til at lære kampflyets kapacitet" (White House.gov, 17. juli). Det vil sige, at Rusland kan bruge, hvad det lærer gennem S-400 systemet, til at styrke forsvaret mod F-35'eren. Ved at forsyne Ankara med S-400 luftværnsmissilerne, er det lykkedes Moskva at forhindre USA (i det mindste for nu) at opstille 100 F-35'ere på tyrkisk territorium klar til angreb med de nye amerikanske B61-12 atombomber.

På dette tidspunkt er det sandsynligt, at der blandt mulighederne overvejet af Washington er den, hvor flytning af amerikanske atomvåben fra Tyrkiet til et andet land vurderes pålideligere. Ifølge det autoritative Bulletin of Atomic Scientists (USA - 17. okt.) "kan Aviano luftbasen være den bedste europæiske mulighed fra et politisk synspunkt, men den har måske ikke plads nok til at modtage alle atomvåbnene fra Incirlik basen". Plads kan imidlertid skaffes, idet renovering allerede er begyndt på Aviano basen for at kunne have plads til B61-12 atombomberne.

Imod dette står Erdogans erklæring om, at Tyrkiet har til hensigt at have dets egne atomvåben, idet han bruger den truende tilstedeværelse af det israelske atomarsenal som sit motiv.

Det er ikke et nemt projekt, men muligt. Tyrkiet har avanceret militærteknologi leveret i særdeleshed af italienske firmaer, specielt Leonardo. Det har uranforekomster. Det har erfaring med forskningsreaktorer leveret især af USA.

Tyrkiet er begyndt bygning af dets egen kernekraftindustri, idet det har købt reaktorer fra Rusland, Japan, Frankrig og Kina. Ifølge kilder kan Tyrkiet allerede have skaffet centrifuger til uranberigelse på det "sorte atomvåbenmarked". Erdogans bekendtgørelse om, at Tyrkiet ønsker at blive en atommagt, hvilket fortolkes af nogle som bluff for at give hans regime større vægt i NATO, bør ikke undervurderes.

Erdogans erklæring afdækker det, som generelt er skjult i mediedebatten: det faktum, at besiddelse af atomvåben i den turbulente situation forårsaget af krigspolitikker spiller en stadigt vigtigere rolle og tilskynder dem, der ikke besidder dem, til at få dem.

il manifesto, 23. oktober 2019

Oversættelse: MV

FIRENZE DEKLARATIONEN
FOR EN NATO EXIT INTERNATIONAL FRONT

DANSK DEUTSCH ENGLISH ESPAÑOL  FRANÇAIS ITALIANO  NEDERLANDS
PORTUGUÊS ROMÎNA SLOVENSKÝ SVENSKA TÜRKÇE РУССКИЙ

Manlio Dinucci

Geograf og geopolitisk videnskabsmand. Hans seneste bøger er Laboratorio di geografia, Zanichelli 2014 ; Diario di viaggio, Zanichelli 2017 ; L’arte della guerra / Annali della strategia Usa/Nato 1990-2016, Zambon 2016, Guerra Nucleare. Il Giorno Prima 2017; Diario di guerra Asterios Editores 2018;InternationalPris for Geostrategisk Analyse, der blev tildelt den 7. juni 2019 af Mexico's journalister, A.C.

DANSK -- Manlio Dinucci -- NATO bag det tyrkiske angreb i Syrien

NATO bag det tyrkiske angreb i Syrien

af Manlio Dinucci

Flere medlemmer af NATO græder for tiden krokodilletårer over kurdernes forfærdelige skæbne og camouflerer således det faktum, at de faktisk havde givet grønt lys til "Operation Fredskilde" på forhånd. For at fjerne enhver tvivl rejste Alliancens generalsekretær, Jens Stoltenberg, selv til Ankara, tre dage efter kampene var begyndt for at erklære NATO's støtte til Tyrkiet.

Voltaire Network | Rom (Italien) | 15. oktober 2019

ITALIANO  PORTUGUÊS  TÜRKÇE  ROMÂNĂ  ESPAÑOL  ENGLISH  فارسى 

Jens Stoltenberg, Recep Tayyip Erdoğan og Mevlüt Çavuşoğlu, 11. oktober 2019, 

i det Hvide Palads i Ankara.

Tyskland, Frankrig, Italien og visse andre lande, der som medlemmer af EU fordømmer Tyrkiet for dets angreb i Syrien, er sammen med Tyrkiet medlemmer af NATO, som, da angrebet allerede var indledt, erklærede dens støtte til Ankara. Alliancens generalsekretær Jens Stoltenberg gjorde denne støtte officiel under et møde den 11. oktober i Tyrkiet med præsident Erdoğan og udenrigsminister Çavuşoğlu [1].

"Tyrkiet ligger på frontlinien i denne ekstremt ustabile region - ingen andre allierede har lidt flere terrorangreb end Tyrkiet, intet andet land er mere udsat for volden og uroen fra Mellemøsten", sagde Stoltenberg og anerkendte herved, at Tyrkiet har "legitime bekymringer over dets egen sikkerhed". Efter diplomatisk at have foreslået "moderat handling", sagde Stoltenberg, at Tyrkiet er en "magtfuld NATO allieret, vigtig for vores kollektive forsvar" og at Alliancen er "stærkt optaget af forsvaret af dens sikkerhed". Til dette formål har NATO forøget dens luft- og flådetilstedeværelse i Tyrkiet og har investeret mere end 5 milliarder i baser og militær infrastruktur. Derudover har den installeret et vigtigt kommandocenter (ikke nævnt af Stoltenberg) - LandCom - som har ansvaret for koordinering af allierede landstyrker.

Stoltenberg understregede vigtigheden af "missilforsvarssystemer", anvendt af NATO for at "beskytte Tyrkiets grænser mod syd", som skal leveres i rotation af de allierede. I den forbindelse takkede udenrigsminister Çavuşoğlu specielt Italien. Jo, siden 2016 har Italien anvendt "luftforsvarssystemet" Samp-T, co-produceret med Frankrig, i Tyrkiets sydøstlige provins Kahramanmaras.

En Samp-T enhed består af et kommando- og kontrolkøretøj og seks våbenleveringskøretøjer udstyret med otte missiler. Udstationeret i grænseregionen tæt på Syrien er de i stand til at nedskyde ethvert fly i Syriens luftrum. Deres funktion er derfor alt andet end defensiv. I juli drøftede det italienske parlament og senat, på baggrund af beslutninger taget af de fælles udenrigskommissioner, udvidelsen af italienske missilers tilstedeværelse i Tyrkiet indtil 31. december.

Foruden dette afslørede Stoltenberg, at møder for tiden holdes mellem Italien og Frankrig, co-producenter af Samp-T missilsystemet, som Tyrkiet håber at købe. Så på grundlag af et dekret annonceret af udenrigsminister Di Maio om blokering af våbeneksport til Tyrkiet, må Italien straks fjerne Samp-T missilsystemet fra tyrkisk territorium og indvillige i ikke at sælge til Tyrkiet.

Således fortsætter det tragiske politiske teater, og syrisk blod fortsætter med at flyde. De personer, der i dag hævder at være rystet over de nye massakrer og kræver blokering af våbeneksport til Tyrkiet, er de samme personer, som kiggede den anden vej, da New York Times selv offentliggjorde en detaljeret undersøgelse af CIA netværket [2], hvorigennem store mængder af våben til den hemmelige krig i Syrien ankom til Tyrkiet, og Kroatien [3]. Efter at have ødelagt den jugoslaviske føderation og Libyen, forsøgte NATO den samme taktik i Syrien. Angrebsstyrken bestod af en væbnet horde af islamistiske grupper (betegnet af Washington indtil for nylig som 'terrorister') fra Afghanistan, Bosnien, Tjekkiet, Libyen og andre lande. De samledes i de tyrkiske provinser Adana og Hatay, regioner, der grænser op til Syrien, hvor CIA har åbnet centre til militær træning. Kommandocentret for disse operationer befandt sig ombord på NATO skibe i Alexandrettas havn.

Alle disse informationer er glemt, og Tyrkiet præsenteres af NATO's generalsekretær som den allierede, "der er mest udsat for volden og uroen fra Mellemøsten".

Manlio Dinucci

[1] « Déclaration de Jens Stoltenberg préparant l’opération « Source de paix » (Jens Stoltenbergs erklæring som forberedelse til operation "Fredskilde") », af Jens Stoltenberg, Réseau Voltaire, 11. oktober 2019.

[2] « Arms Airlift to Syria Rebels Expands, With Aid From C.I.A. » (Våbenluftbro til syriske oprørere udvides, med hjælp fra CIA), af C. J. Chivers og Eric Schmitt, The New York Times, 14. marts 2013.

[3] “Ponte aereo Cia per armare i «ribelli»” (CIA luftbro til bevæbning af "oprørere"), af Manlio Dinucci, Il Manifesto (Italien) , Rete Voltaire, 29. marts 2013.

Oversættelse: MV

Source
Il Manifesto (Italy)